SENESTE INDLÆG

Kære Søs eller Kombilægen! Jeg har kæmpet med en overvægt i mange år,...
Hej Søs. Min datter, har siden hun var barn haft ekstremt tør og skællende...
Hej Søs, HJÆLP - jeg tror jeg har fået "sengelopper" For første gang...
Hej Søs... Forebyggelse af soleksem kan det afhjælpes med betacaroten og...
Hej Søs! Jeg har for nylig fået konstateret slidgigt i begge knæ. Har lige...
 Hej Søs,
Har du et bud på om man kan anvende andre...

NYHEDER

/ 08-09-2017 / af: Søs Wollesen / Tip en ven  


Læs uddrag fra bogen her #2:

 Oppustethed

Der er mange beskrivelser forbundet med det at være oppustet eller lide af oppustethed. Den mildere udgave medfører typisk, at bæltet kortvarigt skal løsnes eller knappen lettes, og sjældnere de store smerter; ofte er det ikke dagligt, men i forbindelse med indtagelse af meget mad eller anden form for mad, end hvad man er vant til.

Andre oplever det dagligt, og det kan medføre alt fra et øget antal bøvser eller luftafgang (prutter), svært opspilet mave, smerter under ribbenene eller nederst i maven og typisk lige over symfysen (kønsbenet). Der kan også være smerter som trækker om i ryggen. Smerterne kan være så kraftige, at de kan ligne andre mere alvorlige sygdomme udgående fra hjertet, galdeblæren eller blindtarmen.

Årsagerne er og kan være mange og bør isoleres, førend der opstartes enhver form for behandling, for man risikerer at forværre situationen og symptomerne yderligere.

Der er en vis tidsvariation, når det gælder udviklingen af symptomet – oppustethed – hvilket skal medtages, når man vælger selvbehandling (… eller bare behandling):

 - Under eller ca. ½ time efter et måltid – kan være udfordringer med mavesyre-produktionen.

 - 1-2 timer efter et måltid – kan være infektion med H. pylori (mavesårs-bakterien) … eller andre bakterier.

 -  Flere timer efter fødeindtag – kan være enzymdefekter og/eller ubalancer i tarmfloraen

 -  Efter indtagelse af fedtrige fødevarer – kan være galdeblærelidelser. Efter opstart på nye kostvaner … fx meget fiberrige fødevarer (ufordøjelige kulhydrater).

Hermed følger en angivelse af de tilskud inden for vitaminer og mineraler, urter (planter, droger) og homøopati, som er de hyppigst anvendte – forhør dig hos forhandleren ud fra tidsvariationerne angivet ovenfor:

Et multivitamin-mineral-kompleks med tilsatte urter. Perioder uden nok mavesyre kan betyde mangel på eller nedsat optagelse af mange væsentlige vitaminer og mineraler, men er der tilsat urter til komplekset kan det stimulere mavesyreproduktionen (der bidrager til, at vitaminer og mineraler frigives) og dermed øge optagelsen af vitaminer og mineraler i tyndtarmen.

Mælkesyrebakterier. Kan bidrage til at normalisere, stabilisere og optimere tarmfloraen. Det kan være en af udfordringerne forbundet med oppustethed, at tarmfloraen ikke fungerer optimalt, og dermed sker der en ubalance i fordøjelsesprocesserne.

 Fibertilskud – loppefrøskaller. Bidrager til at normalisere og optimere tarmfloraen, og derudover optimeres bevægelserne og hastigheden ned igennem fordøjelsessystemet.

 Aloe barbadensis (Aloe Vera). Beskytter slimhinderne i fordøjelsessystemet og kan bidrage positivt ved for meget mavesyre og irriterede tarme.

 Anis. Har angiveligt fordøjelsesfremmende effekt, virker beroligende på det meste af fordøjelsessystemet og kan bidrage til at reducere dannelsen af tarmluft og lindrer kolikagtige mavesmerter.

 Bukkehornsfrø (Trigonella foenum-graecum). Kan anvendes og indtages som fødevarer eller i form af kosttilskud. Det indeholder mange forskellige aktive stoffer, der er befordrende for fordøjelsen og fordøjelsessystemet. Det kan ligeledes beskytte slimhinderne i fordøjelsessystemet.

  Ingefær (Zingiber officinale). En gammel kendt lægeurt, der anvendes ved mange forskellige tilstande og symptomer, inklusive fordøjelsesbesvær. Ingefær kan angiveligt reducere en tendens til oppustethed, da det påvirker dannelsen af bl.a. fordøjelsesenzymer og mængden af tarmsafter, og derved stimuleres den naturlige fordøjelse.

 Lakridsrod. Stimulerer generelt fordøjelsen og virker endvidere antiinflammatorisk og kan dermed medvirke til at beskytte slimhinderne i tarmsystemet.

  Pebermynte. Mentol er det aktive stof i pebermynte og er kendt for sine mange virkninger af positiv karakter. Kan angiveligt modvirke muskelspasmer i fordøjelseskanalen, da det får de glatte muskelceller i fordøjelseskanalens vægge til at slappe af.

  Kamille (Matricaria chamomilla). En traditionel gammel lægeurt, som er tillagt mange virkninger på og i den menneskelige krop. De fleste kender den som beroligende på nervesystemet, og den anbefales ofte til mindre børn med uro i fordøjelsessystemet, men også unge, voksne og ældre kan opnå en beroligende effekt på fordøjelsessystemet, enten med te eller kosttilskud.

 Aktivt kul eller aktiveret kul. Er forholdsvist nyt i sundhedssammenhænge. Det kan binde forskellige stoffer ned igennem fordøjelsessystemet og menes endvidere at kunne hæmme nogle bakteriers gasproduktion. Bør ikke anvendes dagligt, da det kan binde relevante nærings- og mikronæringsstoffer, som man dermed mister 

  Oxalis comp. Et homøopatisk lægemiddel, der anvendes ved nogle former for oppustethed afhængigt af den udløsende årsag. Forhør dig hos forhandleren.

  Belladonna. Et homøopatisk lægemiddel, der anvendes i forbindelse med krampelignende smerter i fordøjelsessystemet. Forhør dig hos en forhandler, i hvilken potens (angives med D foran) du skal have det homøopatiske lægemiddel.

Øvrige anbefalinger:



  • Adskil grøntsager og frugt (reducer indtag af frugt pga. sorbitol-indholdet).

  • Brug få ingredienser og skru ned for krydderierne per måltid.

  •  Reducer forbruget af tyggegummi og særligt tyggegummi med indhold af sorbitol.

  • Ingen søde frugter i slutningen af måltiderne.

  • Reducer indtaget af juicer og sodavand.

  •  Reducer indtag af mættede fedtsyrer din mad.

  • Spis mindre per måltid og i stedet flere måltider per dag.

  • Tyg langsomt og grundigt.


 


 


 


 


 

FLERE NYHEDER



ARTIKLER

Kun for kvinder
Menstruationssmerter og ”kur”
Læs mere
Børn og unge
Døden er os’ en naturlig del af livet!
Læs mere
Medicin
Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft.
Læs mere
Opskrifter
Fennikelsalat
Læs mere
Træning
TRÆNING, PRÆSTATION OG OPTIMERING
Læs mere