Glykæmisk Indeks (GI) rigtigt eller ikke rigtigt, at tænke over?
Glykæmisk Indeks er et begreb, som har vundet meget indpas i snakken om sundhed, men spørgsmålet er om vi altid bruger det helt rigtigt. Når man taler om fødevarer med lav GI, så er de i manges optik næsten per definition, at betragte som sunde, det er bare ikke altid tilfældet.
Når vi spiser et måltid stiger vores blodsukker efterfølgende, et normalt respons fra kroppen. Og hos en rask person reguleres blodsukkeret egentlig ret godt og forholdsvist hurtigt efter måltidet ned til normalt. Tankerne bag ”diæter” med lavt GI er, at måltider som giver et højt blodsukker efterfølgende skulle medføre et så lavt blodsukker, at det vil udløse forskellige symptomer og en større spisetrang, men som nævnt, så vil en rask krop regulere blodsukkeret på en naturlig måde. Hvis man i en længere periode spiser meget sukker (sukkerholdige drikke og fødevarer), så tyder det på at man udvikler en større trang, man kan også kalde det en form for afhængighed af sukker. Mange oplever nemlig, at holder de sig fra sukker, så forsvinder trangen også lidt efter lidt, eller den bliver nemmere at håndtere (kontrollere). Så det er måske mere indholdet i måltidet (mængden af fibre og fedt), der skal tænkes over end om det specifikt har et lavt GI. Derudover er der et ekstremt vigtigt omdrejningspunkt i hele denne blodsukkerdialog – hvor meget motion dyrker vi. Jo mindre motion jo højere stigning i blodsukkeret efter et måltid og i længere tid, end hvis vores muskler er velmotionerede. |