Flyder eller ej….start ved toiletkummen
Helt basalt, så er der ingen genvej til en sund og glad tarm, og dermed fordøjelse (velfungerende krop). Der er ingen medikamenter eller tilsvarende, der kan rette op på en dårlig/slap fordøjelse for tid og evighed, der er kun én vej, og det er en grundlæggende kostændring. Kosten kan suppleres med tilskud af forskellig slags for at processen optimeres, men det vedvarende resultat opnås kun ved hjælp af varige sunde kostvaner suppleret med regelmæssig motion.
Det hele starter med at registrere tilstanden i og ved toiletkummen. Form, farve, mængde, lugt og hyppighed. Rund, glat, jordnøddesmør-farvet, mængde kan for nogen afhænge af kostmængde, let syrlig lugt og meget gerne mindst en gang i døgnet, dét er en kort beskrivelse af en rigtig sund fordøjelse, og som de færreste kan svare ja til, og endnu færre hver dag året rundt. Jeg har ofte skrevet om mælkesyrebakteriers (probiotika) fortræffeligheder, og de er overordentlig vigtige og relevante, når vi taler fordøjelse, immunforsvar og generelt velvære. De findes i forskellige mælkeprodukter, men sjældent i de mængder som der periodisk er behov for, derfor er kosttilskud et godt supplement når immunforsvaret skal styrkes, samt hvis fordøjelsen ikke er optimal. Mælkesyrebakterier får deres næring fra fibre (ufordøjelige kulhydrater), enten fra kosten eller igen som kosttilskud. Nogle af de bedst kendte og afprøvede indenfor kosttilskud er inulin og betaglukaner, de findes også naturligt i løg, porrer, artiskokker, byg- eller havreklid. Underordnet formen fibrene indtages i, så er masser af rent vand vigtigt ellers kan deres fulde effekt ikke opnås. Regulær motion flere gange ugentligt understøtter på bedste måde den ”indvendige” motion. Men det starter ved toiletkummen (før der er trukket ud…). |